Gå til hovedindhold

Borgerfortælling: Vaaben Larsen holder kursen mod glæden

94-årige Vaaben Larsen deler sin borgerfortælling om et liv som sømand, hverdagen med hjemmeplejen og glæden ved de relationer, der holder kursen mod livsglæden.

Indhold

    Han hedder Vaaben Larsen, er 94 år og tidligere sømand i Søværnet. Han blev udtaget i Skanderborg i 1950, gjorde tjeneste som math, senere som sergent og gennemførte fændrikskolen. For nylig blev han hædret ved Danmarks Marineforenings jubilarstævne på Nyholm, hvor han blev fejret 75 år efter sin indkaldelse – en medaljedag, der stadig varmer. Kursen blev sat dengang, og i dag holder han stadig retning med humor, nærvær og glæde i hverdagen.

    Vaaben trækker på smilebåndet, når han omtaler sin middagslur som en “våbenhvile”. Han er nysgerrig, skarp og til stede. Holder sig i gang, kører stadig bil og værdsætter hverdagen, sådan som den folder sig ud. Ikke mindst takket være den velkendte rytme med hjemmeplejen fra Omsorg Sjælland.

    “Jeg er glad, hver gang de kommer. De er er fantastiske,” siger han.

    Efter flere operationer i ryg og knæ har han svært ved at bukke sig. Derfor får han hjælp til på- og afklædning morgen og aften, lidt hjælp til sengetøjet og rengøring hver tredje uge. Maden klarer han selv: “Der står jeg jo op, og skal ikke bukke mig,” forklarer han.

    Med sin lune fortæller han historien om “de tre nye knæ”.  “Du tænker nok, hvordan jeg kan få tre nye knæ, når jeg kun har to ben?” spørger han og ler. “Forklaringen er, at et af de nye måtte skiftes, efter at jeg faldt på en glat trappe – så nu kan jeg prale af tre.”                                     

    Hjælpen fra Omsorg Sjælland gør hverdagen lettere for Vaaben, men det er ikke det vigtigste for ham. Det er relationen, der tæller. Når hjælperne kommer, bliver der tid til en snak over en kop kaffe og udveksling af små historier. Det giver ham tryghed, at han møder de samme ansigter hver dag. “Relationen til hjælperne er faktisk vigtigere for mig end selve plejen,” siger han. “Vi har en god tone, vi drøfter lidt af hvert, og jeg er glad, hver gang de kommer.”

    Og kursen holdes ikke kun i relationen til hjælperne. Også børn, børnebørn og oldebørn er hans faste pejlemærker. “Jeg ser altid frem til at se dem – og ellers ringer vi sammen, “ forklarer han.

    Med et hjem, der er præget af orden, og et sind, der er præget af humor og hjerte, fortsætter Vaaben sin sejlads gennem hverdagen. Kursen er sat mod glæden – og relationerne er det kompas, der holder ham på rette kurs.

    “Jeg er tilfreds med livet“, afslutter han med et stort smil.

    Vaaben Larsen holder sig i gang, kører stadig bil og værdsætter hverdagen